Skyblock og Survival2!

Hvad skal vi gøre med bl.a. Skyblock?

  • Fortsæt kampen med at få det til at virke. Vi har tålmodigheden!

    Votes: 12 60.0%
  • Lad os skifte tilbage til version 1.12.2 og giv os et mere stabilt system.

    Votes: 8 40.0%

  • Total voters
    20
  • Poll closed .

Sckaletz

Owner
Staff member
faf
#1
Hej alle sammen

Gennem det sidste stykke tid har I nok alle oplevet en hel del problemer på Skyblock og Survival 2. Primært med spawners og blandet andet Iron Golems, der ikke giver jern samt spawners, der bliver til grise.
Senest har vi forsøgt med en ændring på Skyblock for at løse problemet, men det virkede ganske enkelt ikke.

I bund og grund handler det om en kombination mellem version 1.13.2 og to plugins på serverne - stackersystemet samt spawnersystemet. Så tænker man sikkert på, hvorfor vi ikke bare skifter de to dele ud? Heri ligger problemet, at det er de eneste to fungerende systemer, der er bedst opdateret til version 1.13.2. Dog tilsyneladende ikke godt nok. Trods adskillige samtaler med udviklerne af de to systemer, har det desværre ikke ført til noget godt resultat endnu.

Så hvad skal der ske nu? Der er ingen tvivl om, at vores vision om at få opdateret Minelife til version 1.13.2 hele vejen rundt har givet en del udfordringer. Mange af de bedste udviklere af plugins er enten stoppet eller har fundet på andet at lave. Nye er kommet til, og de har bestemt visionerne om at lave lækre plugins til os, men desværre er de ikke helt gearet til at håndtere de mængder spillere, vi har. Det er altid noget andet at teste plugins på en server, hvor man sidder alene og spiller end at teste det af på en server med 40+ spillere på.

Så ja, hvad skal der ske? Jeg vil egentlig sige, det afhænger meget af jer spillere. Jeg er absolut villig til at kæmpe videre for at se, om vi kan få løst problemerne, men jeg kan ikke give en tidshorisont for, hvornår det er løst. Alternativt skal vi overveje at skifte tilbage til 1.12.2. Men det ved I jo alle, hvad betyder.

For at give mig en ide om, hvordan jeres holdning er, så smid en stemme i afstemningen her. Dermed ikke sagt, at vi laver en masse om afhængig af resultatet. Det er blot for at danne et billede af, hvad holdningen er.
 
Top